Det er ikke den Franske Riviera, men Sydstranden i Kerteminde. Foto: Susanne Krøyer
Søndag den 16. august var der stort set ikke en ledig plads på Kertemindes strande. Der var et folkeliv uden lige.

29 grader – det føltes som 32 – kunne man læse på YR. Og det var ikke løgn. Søndag var en fantastisk sommerdag i Kerteminde. Overalt var der mennesker, biler og faktisk en god stemning.
Strandene var fyldt til bristepunktet. Bilerne holdt i bunkevis,

og Sydstranden havde fået sin egen pølsevogn.
Minigolfen var proppet, og køerne
foran pølsevognen overholdt Corona-reglerne, selvom der var 29 grader.
Køen i Trollegade var sådan set ikke værd at nævne. Bymidten var næsten lagt øde. Jo, det er ikke løgn, det var, som om den Franske Riviera var flyttet til Kerteminde.

Vi tog en runde for at dokumentere en usædvanlig dag i Kerteminde. Fotos: Susanne Krøyer


