Corona: Fra ualmindelig fint til knap så godt

0
507

Udbredelsen af smitte i Kerteminde Kommune forandrer sig i pludselige ryk.

I sidste uge havde kommunen meget fornemme tal, nogle af Fyns laveste, men så gik det desværre den forkerte vej. Procentmæssigt en meget skidt udvikling fra søndag til mandag med en stigning i smitte på mere end 70 %.

Kommunaldirektør Anders Bjældager har tidligere påpeget, at det lave befolkningstal i kommunen i sig selv betyder, at selv små forandringer i smittetallet i Kerteminde Kommune kommer til udtryk i forholdsmæssigt store udsving i smittetallet.

I dag er incidenstallet igen forværret en smule nu på 29,5, og der har været syv smittetilfælde.