Over tre års arbejde kulminerede pinsedag, da Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd holdt festgudstjeneste for at indvie det nye broderede kortæppe. 16 syersker har brugt tilsammen 6.300 arbejdstimer på projektet
Sct. Laurentii Kirke var om ikke fyldt til bristepunktet, så pænt fyldt op af kirkegængere, der efter selve festgudstjenesten beundrede det færdige resultat af brodøsernes arbejde. Foto: Susanne Jølck
Salmerne i Skt. Laurentii Kirke i Kerteminde pinsedag kredsede naturligt nok om pinsen, der er en af kristendommens store højtider og en fejring af Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse. Men da det blev tid til nadver, fik en stor del af kirkegængerne mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med dagens egentlige hovedpersoner – nemlig de 18 brodøser, der har brugt over tre år på at skabe et nyt kortæppe.
Elisabeth Møller Løye, der er formand for Kerteminde-Drigstrup Menighedsråd, sagde i sin tale, at det gamle kortæppe var fra 1913, og at man i forbindelse med et syn var blevet klar over, at det var i overordentlig dårlig stand.
– Kortæppet var slidt og hullet, og det var forsøgt repareret, men det var ikke sket korrekt. Desuden var det flosset i kanterne, og det havde man prøvet at camouflere ved hjælp af måtter fra den lokale farvehandler, sagde Elisabeth Møller Løye, der roste nu afdøde Ester Larsen, der dengang var aktiv i menighedsrådet, for at indtage en ledende rolle i anskaffelsen af et nyt kortæppe.
Ester Larsens tanke var, at det nye kortæppe skulle væves, men for at gøre en lang historie kort, besluttede Selskabet for Kirkelig Kunst, at kortæppet skulle være en nøjagtig kopi af det gamle, og at det derfor skulle broderes i korssting.
Siden 2022 har 18 syersker, de såkaldte brodøser, derfor brugt 6.300 arbejdstimer på at brodere ialt fire baner stof, der hver var 80 centimeter brede. Til sidst blev banerne syet sammen af en dygtig syerske på Selskabet for Kirkelig Kunst, inden det for nylig kom tilbage til Kerteminde og monteret i koret mellem knæfaldet og alteret.
Med til festgudstjenesten var udover brodøserne og deres familier de to sognepræster Karin Larsen og Bettina Noer Rasmussen, tidligere provst over Kerteminde-Nyborg Provsti Lone Wellner Jensen, hendes efterfølger Simon Talbo Stubkjær og borgmester Michael Nielsen (K).
Arbejdet, der i sagens natur har været pladskrævende, har fundet sted i et mødelokale på kordegnekontoret i Præstegade. Brodøserne har haft egen nøgle, så de har kunnet komme og gå, som de ville, og Lone Wellner Jensen fortalte, at det var hyggeligt, at der på på alle tidspunkter af døgnet var folk i huset.
Ofte hørte hun dog slet ikke noget til syerskerne, fordi de skulle koncentrere sig om arbejdet. Kun når der en gang om måneden var kaffemøde, gik snakken livligt.
Jonna Christiansen, der sammen med Hanne Wendelboe var tovholder på projektet, rettede i sin tale en varm tak til kordegn til Lizette Milred Petersen, der har hjulpet brodøserne med mangt og meget gennem den store proces og været bindeleddet mellem syerskerne og kirken.
Skt. Laurentii Kirkes nye kortæppe er syet af dygtige brodøser, der har brugt de bedste råvarer, og det menes derfor at kunne holde mindst 60 år.
Kortæppet er en nøjagtig kopi af det gamle tæppe, men de 16 syersker har dog fået lov til at signere deres værk med deres initialer. Foto: Susanne Jølck
Som noget nyt fik brodøserne lov til at brodere en kant på knæleskamlen, så der er sammenhæng mellem kortæppet og alteret. Foto: Susanne Jølck
