Besparelser i Kerteminde kommune

1
1326
Læserne Skriver

– Hvorfor skal man være detektiv for at kunne skrive et høringssvar vedr. kommunens sparekatalog?

Birkelund Plejecenter 50 år (5)

Billedet her viser borgere på et af Kertemindes plejehjem. Foto: Chris Miller

Jeg er pårørende til en beboer på et plejehjem i Kerteminde, og blev naturligvis bekymret, da jeg så, at pkt. 16 i ”Direktionens forslag til sparekatalog” omhandlede en reduktion i dagvagten på kommunens plejecentre.

Efter at have læst forslaget og læst den undersøgelse fra VIVE, der henvises til i forslaget, kunne jeg konstatere, at de normeringer man angiver i spareforslaget (3,3 – 3,7 borgere pr. medarbejder i dagvagten og en gennemsnitlig normering i weekenden på 4,9 borgere pr. medarbejder) slet ikke findes i VIVE undersøgelsen.

I VIVE undersøgelsens bilagstabel 1.1 er normeringen i Kerteminde kommune angivet til at være 2 borgere pr. medarbejder i dagvagten til hverdag. Altså en betydelig bedre normering end de interne tal i spareforslaget.

Jeg skrev til Forvaltningen for Sundhed, Handicap og Rehabilitering for at få svar på, hvordan det hang sammen. Fra Forvaltningens side var man enig i, at det var lidt som at sammenligne pærer og bananer, og man kendte desuden ikke præcist forskellen på opgørelsesmetoden. Ikke just et betryggende svar.

Efter noget korrespondance frem og tilbage, hvor jeg bl.a. henviste til god forvaltningsskik, fik jeg d. 5. august en mail fra Bente Fournaise, Chef for Sundhed, Handicap og Rehabilitering, hvori hun oplyser, at man havde tilrettet teksten i spareforslaget og at den nye tekst ville blive gjort tilgængelig på kommunens hjemmeside i løbet af ugen. Den nye tekst var godkendt af konstitueret kommunaldirektør Anders Bjældager.

I den nye tekst måtte man formode, at der var rettet op på tingene, at pærer og bananer nu var pænt sorteret, så de parter, der måtte være interesseret i at indsende et høringssvar, tydeligt kunne se, hvilken normering man skulle forholde sig til, og at det klart fremgik om normeringen i Kerteminde kommune rent faktisk er bedre end landsgennemsnittet.

Skuffelsen var stor, da det viste sig ikke at være tilfældet.

Jeg indsendte derfor yderligere en anmodning om at få ændret teksten i sparekataloget. Anders Bjældager mente ikke, at der var grund til yderligere ændringer og gav følgende begrundelse:

”Det fremgår specifikt af forslaget, at det er baseret på intern opgørelse, ligesom de økonomiske, normeringsmæssige og borgerrettede konsekvenser er beskrevet.

Der henvises desuden til sidst til VIVE’s undersøgelse, hvori vi har en bedre normering end landsgennemsnittet, men undersøgelsen og data herfra bruges ikke som argumentation for spareforslaget eller størrelsen af spareforslaget, ligesom det heller ikke inddrages i vurderingen af konsekvenserne.”

 Dog klinger direktørens begrundelse hult, da det i det oprindelige spareforslag fremgik af første afsnit, at:

”En undersøgelse fra VIVE ” Normeringer på danske plejecentre – Et overblik baseret på en survey blandt plejecentre – 2019” viser, at Kerteminde Kommune ligger bedre i forhold til normering i dag- og weekendvagt end landsgennemsnittet. Det formodes derfor, at der er potentiale i forhold til at reducere normeringen på plejecentre i dag- og weekendvagt.

Man kan på den baggrund konkludere, at VIVEs undersøgelse på et tidspunkt i udformningen af spareforslaget, har spillet en vis rolle. Bemærk venligst at den oprindelige tekst stadig var tilgængelig på kommunes hjemmeside tirsdag d. 11. august.
(Se sparekatalog her side 34)

 Oplevelsen gør mig usikker på om, de beslutningstagende politikere bliver ordentlig informeret inden, de skal træffe vigtige beslutninger, og jeg står tilbage med følgende spørgsmål:

– Hvorfor er det nødvendigt at være detektiv for at kunne skrive et velbegrundet høringssvar til Kerteminde kommune?

– Hvorfor insisterer man på at blande interne tal med en henvisning til en undersøgelse, hvor normeringen i Kerteminde kommune er opgjort til 2 borgere per medarbejder i dagvagten til hverdag?

En sådan normering ville både borgere, pårørende, ansatte og sikkert også politikere være dybt taknemmelig for. Hvis altså ikke lige VIVE undersøgelsen bl.a. talte ufaglærte medarbejdere, andre medarbejdere med borgerkontakt (køkken, rengøringspersonale el. lign.) med i opgørelsen.

Sandheden er, at normeringen i Kerteminde kommune i dele af dagvagten til hverdag er mellem 3,3 – 3,7 borgere per medarbejder og 4,9 borgere pr. medarbejder i weekenden, som det også fremgår af sparekataloget. Hertil er spørgsmålet:

– Placerer den normering Kerteminde kommune bedre i forhold til normering i dag- og weekend vagt end landsgennemsnittet?

Jeg har fokuseret på sparekatalogets pkt. 16, men andre kan måske med rette stille spørgsmålstegn ved fremstillingen af de andre spareforslag. Blander man også her pærer og bananer? Laver man også her mere eller mindre tilfældige sammenligninger mellem Kerteminde og andre kommune – og kan borgerne i så fald stole på de sammenligninger?

Puha – og vi er ikke engang nået til det groteske i at foreslå yderligere besparelser på plejecentrene.

Med venlig hilsen

Carina Rømer
Forsetesvej 14
6100 Haderslev