De sociale medier – som fx tik-tok- vænner de unge mennesker til, at alting skal gå så stærkt. Det går ud over de unges evne til at forbybe sig, tage det lange træk og udvise tålmodighed – og det bekymrer ugens klummeskribent, Dennis Bostrup, der som far til teenagere forsøger at udkonkurrere de sociale medier i hjemmet i Munkebo – men det kræver taktik at konkurrere med tik-tok. Og her kommer hakkebøffen ind i billedet…Tegning: Ole Vedby Jørgensen
Ugens klummeskribent Dennis Bostrup, Munkebo
Kender I det der med, at man pludselig selv er blevet det gamle røvhul, som man grinte af som ung? Man er blevet til ham, der ved bedre, og mens man spreder sine guldkorn, så kan man også spejde et lille smil, der begynder at titte frem på de unge menneskers læber. ”Jaja gamle, sådan var det måske under 1. verdenskrig, da du var ung, sådan er det ikke mere,” tænker ungdommen, og nogle gange endda højt.
Helt specifikt i huset her i Munkebo overvejer jeg mange gange, om det der moderne internet nu også er så godt. Og jeg kommer jo nok ikke uden om, at det er kommet for at blive. Så lad mig i stedet harcelere lidt imod den måde, som i hvert fald de unge her på matriklen bruger medier som Tik Tok og Youtube.
For det er det, de ser, når de slapper af. Lynhurtig information med tomme kalorier, vil jeg påstå. Tilfældige bidder af tilfældige mennesker der gør tilfældige ting. Alt sammen præsenteret på en måde, hvor hastighed er nøgleordet. Du skal have fanget din modtager på 2 sekunder, ellers swiper de videre, og det skal samlet set nok ikke vare over 1 minut – måske to minutter hvis det er rigtigt spændende.
Og hvad så? Spørger du måske (hvis du er under 25 år). Ja jeg vil jo vove at påstå, at evnen til at fordybe sig i ting forsvinder. Det er svært at fastholde interessen til et hyggeligt brætspil, til en bog, til en dokumentar på TV, eller værre endnu kan du koncentrere dig om at læse til eksamen, og kan du holde fast i det samme arbejde i årevis, når du er flasket op med, at alt skal gå stærkt, og det skal være nyt nyt nyt hele tiden?
Og hvad med din parat-viden? Ja jeg hører nogle gange nogle vilde ting over aftensmaden, hvor jeg bagefter skal have rettet tæerne ud med en knibtang. Ingen ved, hvem der scorede det første mål i EM finalen i 1992. Ingen aner hvem Anker Jørgensen var. Anja Andersen, har aldrig hørt om hende? Og Ove Sprogøe, hmmm passerer vi ikke det, når vi kører til Sjælland?
Den værste, jeg til dato har hørt, var et postulat fra et unavngivet ungt menneske her i huset. Imagine Dragons er det største band nogensinde, blev der sagt. Det var lige som konsensus (ikke det ord der blev brugt) på Youtube. Undskyld mig, svarede jeg med lav stemme. Har I hørt om Beatles? Det havde de guddøleme selvfølgelig ikke.
Og så blev foden sat ned fra farmand her. Den næste time blev der spillet Let it Be, Yellow Submarine, She loves you, Yesterday og mange mange flere. Og nå ja, så havde de jo godt nok hørt nogle af numrene, men Imagine Dragons var stadig større.
Jeg har ikke løsningen og ved ikke, om der skal være en løsning, men vi prøver her i familien ind i mellem at lokke dem til noget så gammeldags som et vikingespil i haven, en dokumentar på TV, en runde golf på vores fantastiske anlæg i Kerteminde og andre ”slow- udviklende” ting, som eksempelvis en god gammeldags samtale over netop aftensmaden. Her skal mobilerne og andre moderne medier nemlig være pakket ned og væk. På den måde fungerer hakkedrengene som en sidste bastion.
Lad os slutte med lidt vise ord fra en klog mand med det borgerlige navn, Kim Larsen (slå
det op, drenge og piger, hvis I ikke ved, hvem det er). Jeg har foretaget en lille bitte omskrivning. Gæt selv hvor:
“Tik Tok, Tik Tok. Klokken slår og slår. Tiden går og går. Vi levede i går”.
