Formålet med lokalløn er at sikre en mere retfærdig lønstruktur, der er tilpasset de lokale forhold. Foto: Arkiv.
I Kerteminde Kommune modtager de kommunale topchefer 11 gange mere i lokalløn end kommunes social- og sundhedshjælpere. Det fremgår af en pressemeddelelse, FOA offentliggjorde tirsdag. Forbundsformanden finder fordelingen af lokallønnen dybt problematisk.
56.000 kr. Det er forskellen på, hvad 9 kommunale topchefer og 142 social- og sundhedsmedhjælpere tjener i lokalløn på en måned i Kerteminde Kommune.
De kommunale topchefer i Kerteminde Kommune får ca. 130.000 kr. udbetalt i lokalløn. Kommunens 142 SOSU-ansatte får 185.000 kr. udbetalt. Hvis man har en fuldtidsstilling, svare det til en forskel på lidt over 13.000 kr. månedligt.
”Det ser jo ud som om, at jo tættere på kommunaldirektøren, jo højere andel har du i lokalløn” – Mona Striib
Forbundsformand i FOA, Mona Striib, har svært ved at finde nogen god forklaringer på, hvordan det kan være, at fordelingen af lokallønnen i kommunen ser ud, som den gør.
”Jeg synes kun, der er dårlige forklaringer på det. Med den forskel, der i forvejen er i lønniveauer, så er hele ideen om, at man gerne vil have mulighed for dels at kunne rekruttere bedre, fastholde medarbejdere bedre og belønne efter videreuddannelser bruges ikke på de grupper, som man nærmest skriger på”, fortæller hun.
Forkert brug af midler
Lokalløn er den del af den løn, som forhandles lokalt mellem FOA og kommunen eller regionen. Lokalløn kan gives som tillæg for kompetencer, funktioner og som en bonus til medarbejdere, der har været ansat gennem længere tid.
”Mange kommuner siger, at de har kæmpe problemer med at fatsholde. På den ene side siger man, at man gerne vil have noget mere, man kan bruge på lokalløn, men man bruger de midler, man har helt forkert”, siger Mona Striib.
”Jeg synes, det er en skævvridning til fordel for dem, der er højt lønnet. Jeg er provokeret over det”, fortsætter hun.
Ingen garantiramme
Formålet med lokalløn er at sikre en mere retfærdig lønstruktur, der er tilpasset de lokale forhold. Lokalløn kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, og skabe ramme for bedre præstationer på arbejdspladsen. Derfor finder Mona Striib det besynderligt, at pengene skal lande i lommerne på de, der tjener mest.
”I forvejen har de kommunale topchefer en høj løn. Hvad skulle begrunde at man bruger mere af det, der afsættes af den samlede ramme til kommunale topchefer end til basis grupperne, som leverer kernevelfærden direkte hos borgerne”, fortæller forbundsformanden.
Mona Striib peger særligt på en udfordring, når det kommer til den lokale løndannelse.
”Udfordringen med lokallønnen er, at der ikke er en garantiramme rundt om den enkelte faggruppe, der betyder, at det man aftaler centralt, som vi har smidt ud til lokal løndannelse, også lander hos faggrupper som social- og sundhedsmedhjælperne”, siger hun.
”Det ser jo ud som om, at jo tættere på kommunaldirektøren, jo højere andel har du i lokalløn”, slutter Mona Striib.
Tallene i artiklen stammer fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor (KRL)
