16 år og indespærret

0
372

En coronaramt 10. klasseelevs bekendelser

Da Danmark lukkede ned på grund af coronavirus den 11. marts, ændrede det vores alle sammens hverdag. Denne tid har især påvirket de danske skoleelever lige fra de små børn i 0. klasse til afgangselever på ungdomsuddannelser, som i år skulle have huen på. Jeg vil prøve at give et indblik i, hvordan min hverdag ser ud og de tanker, jeg gør mig som en 16-årig, der føler sig indespærret.

Til dagligt går jeg i 10. klasse på Kerteminde 10. KlasseCenter. Det her år skulle være året, hvor jeg ville kunne udvikle mig både fagligt og personligt. Dette var jeg godt på vej mod, inden Corona brød ud i Danmark. Nu er det meste af den udvikling blevet overskygget af mangel på motivation og kommunikation.

Den almindelige undervisning på min skole og mine daglige rutiner er nemlig blevet erstattet af fjernundervisning isoleret på mit værelse. Planen for det, vi skulle have lavet, var at forberede os til eksamenerne. Dog er disse planer gået i vasken i og med, at alle vores eksamener er blevet aflyst. Dette efterlader mig med en mere eller mindre tom følelse, da jeg anså eksamenerne som værende det endelige mål i 10. klasse. Selv om eksamenstiden kan være en stressende periode, er det stadig noget, man arbejder sig hen imod gennem hele skoleåret. Nu er situationen pludselig en anden, og det er kun min årskarakter, der gælder og kommer til at stå på mit eksamensbevis.

En stor del af årskarakteren kommer til at afhænge af vores præstation under fjernundervisning. Normalt når jeg tager i skole, er der ikke andet at fokusere på, end det der sker i undervisningen, men når jeg sidder herhjemme og skal koncentrere mig, bliver min skolegang og fritid blandet sammen, hvilket gør det svært at finde motivationen til at lave noget.

Heldigvis går jeg på en 10. klasse hvor de prøver at inddrage elevernes ønsker så meget som muligt i undervisningen, så vi ser film og har om emner som sci-fi, kærlighed og andet skørt og spændende, hvilket giver noget mere motivation og lyst til at deltage i undervisningen.

LÆS OGSÅ: Kreativ fjernundervisning i kommunens 10. klassecenter

Undervisningen er faktisk så hyggelig, at weekenderne er blevet de værste, for der begynder ensomheden og myldretankerne virkelig at blomstre. Det hele bliver nemt en ond cirkel, som suger alt energien ud af én, derfor er de fleste af mine weekender tilbragt i min seng, hvor jeg enten læser i en bog eller ser en film for at lede tankerne et andet sted hen.

Jeg har også lært en del om mig selv i denne lockdown. Jeg har normalt ikke set mig selv som et særligt socialt menneske og har det til dagligt fint med at sidde og læse i en bog fredag aften i stedet for at feste med andre på min alder. Nu har jeg opdaget, at det sociale tværtimod er det, jeg helt klart savner allermest i denne tid og indset, at jeg til tider tager det forgæves. De fleste af mine venner uden for min 10. klasse går på efterskole i år, og derfor har weekenderne før Corona været der, hvor vi mødtes. Det, at vi ikke kan mødes og gøre de ting vi plejer, har været meget svært at acceptere. Jeg har til gengæld lært virkelig at sætte pris på de venner og den hverdag, jeg har som følge af denne lockdown og indset, at vi ikke har det helt så ringe endda.

Situationen, som den er lige nu for mit vedkommende, begynder allerede at se lysere ud, og jeg er slet ikke i tvivl om at Mette Frederiksen og regeringen har gjort det helt rigtige, for det vigtigste er selvfølgelig at bekæmpe denne pandemi. Jeg håber dog, at jeg snart kan komme i skole og se mine venner og familie igen, og hvis det der skal til er, at jeg sidder indespærret lidt endnu, så er det det, jeg gør.

Celine Gørting Jensen nåede at være praktikant på Kjerteminde Avis i en kort periode inden corona satte en stopper for opholdet. Foto: Privat