Rapporten ”Når stormfloderne rammer” sætter med udgangspunkt i blandt andet Kerteminde fokus på konsekvenserne af fremtidens stormfloder som følge af klimaforandringerne og forlanger handling nu
Under stormen i december i 2023 var der oversvømmelser flere steder i Kerteminde, blandt andet her på hjørnet af Tværgade og Lillestranden. Foto: Arkiv
Hvad gør en by som Kerteminde i tilfælde af stormflod?
Netop det spørgsmål stiller rapporten ”Når stormfloderne rammer”, som blev offentliggjort i dag.
Rapporten er udarbejdet som en del af projektet Klimaekspeditionen af forskernetværket Navigating 360 og SDU’s Climate Cluster i samarbejde med DTU og med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Rapporten kommer på årsdagen for stormfloden i 2023 og skal ifølge Erik Rasmusen, stifter af Navigating 360 og mangeårig journalist, være en advarsel om, at fremtidens klimaforandringer kræver handling – nu.
– Rapporten symboliserer et rødt flag. Et advarselssignal. Kerteminde, I skal vælge jeres fremtid nu, lyder det fra Erik Rasmussen.
Rapporten tegner et skræmmende billede af fremtiden på baggrund af beregninger foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Beregningerne tydeliggør konsekvenserne af det stigende havvand i det 21. århundrede.
Rapporten tager udgangspunkt i tre byer, Kerteminde, Nakskov og Kalundborg, som alle har det til fælles, at de er sårbare og følsomme over for havvandsstigninger, men med hver sin problemstilling. Kerteminde er blevet valgt, fordi det er en kommune rig på turisme og sommerhuse.
Analysen af rapporten tager udgangspunkt i tre scenarier i perioden 2071-2100: 100-års hændelser, et median scenarie (havvandsstigning på 60 centimeter) og ti års hændelser.
Opsigtsvækkende resultater
I rapporten viser tre forskellige kort konsekvenserne af potentielle stormfloder i Kerteminde i perioden 2071-2100.
Ved en 100-års hændelse viser beregningerne, at omkring 40 procent af alle boliger vil blive oversvømmet og gøre op imod 3.000 borgere midlertidigt hjemløse, mens 55 procent af alle erhvervsbygninger rammes. Det samme sker for 26 offentlige bygninger, herunder fem skoler og tre daginstitutioner.
Derudover vil Kertemindes sårbare sommerhusområde opleve store udfordringer; op imod 50 procent af samtlige sommerhuse vil blive oversvømmet.
Det vurderes, at de samlede skader vil løbe op i 1,4 milliarder kroner.
Ved en ti års hændelse vil hver fjerde bolig blive oversvømmet, og de samlede skader vurderes til at løbe op i 750 millioner kroner – mindre end ved 100-års hændelser, men fordi ti års hændelserne sker oftere, vil de akkumulerede konsekvenser blive meget store.
Kortene over Kerteminde viser, hvor meget af byen der bliver oversvømmet ved tre forskellige scenarier. Kilde: Når stormfloderne rammer (rapport)
Kerteminde og de to andre byer i rapporten er ikke repræsentative for alle lokalsamfund, men Erik Rasmussen mener, at de konkrete eksempler kan være med til at gøre problemet og konsekvenserne mere identificerbare.
– Når man kigger på kortet over Kerteminde i rapporten, kan man nærmest se konsekvenserne af stormfloden på gadeniveau. Det får en anden relevans og dynamik, fordi det kommer tættere på, siger Erik Rasmussen.
Analysen i rapporten peger på, at den tidlige handling både skal ske ved kystsikring i form af diger og generelle ændringer i byudvikling, men også ved at skabe attraktive livsbetingelse for de mange mennesker, som ender med at blive stormflodernes største ofre.
– Rapporten skal lære os, at vi skal tage videnskabens advarsler alvorligt hurtigere, så vi kan rykke på det hurtigere. Staten og kommunerne er uforberedte. Der er ingen tvivl om, at eksperter og videnskaben har advaret om det her som en mulig fremtid i flere år, men vi har en tendens til at rykke for sent. Vi må afkorte distancen fra advarsel til handling, siger Erik Rasmussen.
Fremtiden er nu
Rapportens resultater understreger, at der er behov for øjeblikkelig handling.
Der kan være tale om så omfattende ændringer i hidtidige planer og prioriteringer, at det kan tage flere år at sikre byer som Kerteminde mod oversvømmelser.
For mange kommuner vil en ambitiøs forebyggelse være økonomisk krævende, og i disse år arbejder mange kommuner på kystsikringsplaner, men flere har svært ved at finde den fornødne finansiering til det.
Men rapporten fremhæver, at økonomisk forebyggelse vil være væsentligt billigere end de omkostninger, der følger med oprydningen efter en katastrofe. Rapporten retter fokus mod staten med en opfordring om at støtte de økonomisk pressede kommuner i arbejdet med kystsikring – og jo hurtigere, jo bedre.
