
Dette er et læserbrev. Indholdet er udtryk for skribentens holdning.
Tidligere byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, nu regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Bettina Eriksen (LA) skriver:
Det er uomtvisteligt, at tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er vigtig for det nationale BNP. Sidste år bidrog den med 12 procent af det danske bruttonationalprodukt ifølge Danmarks Statistik. Men det, der er godt for BNP, kan være gift for en kommunes økonomi.
Og et større BNP er ikke større velfærd, når det bare fordeles på flere borgere. Velfærd kræver job med høj teknologi-intensitet, kompetencer og lønniveau. Efter min vurdering er det ikke den type job, der er lagt op til her, hvor der netop ikke er lokal arbejdskraft til rådighed. Det betyder østeuropæisk arbejdskraft og dermed betydeligt flere omkostninger for kommunen og sparsomme indtægter.
Medfører det tilflytning, skal løn-indkomsten overstige de ekstra service- og anlægsudgifter. Ifølge Arne Ullum er det set med kommunaløkonomiske briller en rigtig dårlig idé – og det betyder ringere service for byens borgere. De lokale erhvervsdrivende, der efterspørger samme arbejdskraft, har allerede oplevet, hvad mangel på den koster dem i konkurrenceevne.
Er der så ikke andre omkostninger forbundet hermed?
Jo, der er masser. Jeg vil ikke komme ind på de miljømæssige forhold, som allerede dækkes i stort omfang af andre.
Det gamle Lindø/Odense Havn ligger inde i en fjord, omgivet af landsbyer og by. Den blå landevej er derfor ikke i udgangspunktet så velegnet, som den ville være mange andre steder: Den er snæver og ikke dyb nok, og der skal graves en ny sejlrende. Endnu værre ser det ud på landsiden. Der er langt til motorvejsnettet, og både skole, landsby og boligkvarterer ligger i vejen.
Området er allerede i dag alt for belastet af den størrelse, havnen er knopskudt til de seneste 10 år. Det kræver store investeringer, hvoraf nogle allerede har været omtalt. Det er i øvrigt et forhold, der slet ikke er inddraget i de ”analyser”, som løbende er sendt ud fra Odense Havn – og som jeg helt fra starten har påpeget mange gange.
Vi skal heller ikke glemme følgeomkostningerne ved både udbygning af infrastrukturen, mere tung trafik og selve havneudvidelsen. Siden den nordøstlige udvidelse har der været en konstant strøm af klager over den lavfrekvente støj, der summer over hele Munkebo og Kertinge, fordi havnen undlod at investere i landstrøm i forbindelse med udvidelsen.
Det havde ellers været lettere at lægge kobber i jorden, inden man asfalterede det nye havneareal. Dertil kommer den voksende støj fra den tunge trafik, som blev så voldsom, at den blev erklæret skadelig for børnene på skolen. I mange år har der været problemer, som slet ikke eller først meget sent blev håndteret. Og når støjgrænser vurderes, sker det kun fra støjkilde til støjkilde og ikke for det samlede niveau.
Det virker ærligt talt hovedløst at fortsætte med mere af det samme, når man allerede har passeret en kritisk størrelse, der tilsyneladende gør det umuligt at levere et godt naboskab. Håndtering af støj og trafiksikkerhed, også for skolebørnene, er en betydelig omkostning, der skal med i regnestykket.
Grundlæggende vil det formentlig betyde, at der for eksempel skal opføres en helt ny skole. Samtidig er udvidelserne fortsat uden at give naboerne de løsninger, de har efterspurgt. Respekt for naboerne er ikke en venlig gestus, men en forudsætning for, at en havn kan udvikle sig i fred med sine omgivelser.
Forudsætningerne for at udvide Odense Havn er så ringe, at det efter min vurdering vil banke Kerteminde Kommunes økonomi sønder og sammen. Og det er os borgere, der kommer til at betale prisen.
Jeg er ikke helt færdig, for der er også offer-omkostningerne. Området omkring Bregnør, Munkebo og Drigstrup er utroligt smukt: Kuperet terræn og mange steder udsigt til vand. Der er 15 minutters kørsel til Odeon og 10 minutter til Fyns bedste badestrand. Her kunne der udvikles dejlige boliger, der tiltrækker høje indkomster og udvikler vores kommune økonomisk med et større og stærkere befolkningsgrundlag.
Går vi glip af den mulighed og forringer samtidig det eksisterende grundlag, kommer det også til at koste – på den lange bane.
Sidst, men ikke mindst: Da A.P. Møller opførte Lindø, blev området tinglyst med en klausul om, at hvis værftet lukkede, skulle området ikke forfalde, men føres tilbage til normal habitus, på land og i vand.
Det er helt afgørende, hvem der sidder med risikoen på den lange bane for en fejlslagen investering. Tænk bare på Nordic Waste i Randers. Da Lindø blev solgt til Odense Kommune, fulgte denne forpligtelse med. Men kun to år efter købet blev havnen omdannet til Odense Havn A/S.
Efter min forståelse betyder det reelt, at det er Kerteminde Kommune, der kommer til at skulle betale. Den økonomiske forpligtelse kan nemlig ikke gå videre til Odense Kommune, men er begrænset til aktieselskabet Odense Havn, hvis kapital ikke engang rækker til den oprindelige forpligtelse.
Den risiko kan Kerteminde Kommune ikke tillade sig at udsætte sig for. Det er en risiko for, at kommunen sættes under administration, vi taler om – og det er borgerne, der i sidste ende kommer til at betale.
Måske forklarer det også, hvorfor det Odense Havn har præsenteret, har været præget af scenarier, ønsker og ambitioner frem for konkrete kunder, virksomheder og deres behov. Udviklingen de sidste fire år, siden vi for alvor begyndte at stille spørgsmål til det salgsmateriale, vi blev forelagt, har været tydelig: Der har været nedgang i vindmølleindustrien i stedet for den fremgang, som alle scenarierne er baseret på.
For udover alle omkostningerne er det Kerteminde Kommune, der står med en risiko af uoverskuelig størrelse. Det havde været et bedre og mere troværdigt udgangspunkt, hvis Odense Havn og ejeren selv havde hånden på kogepladen.
Og så er det i min optik utroligt kritisabelt og arrogant at fremlægge planer for en kommune, der påføres så store konsekvenser og risici, med rapporter, der er så fordrejede i forhold til omkostninger og gevinster: Omkostninger er glemt, og indtægter, der er tvivlsomme, er alligevel regnet med.
Hvordan kan man som bestyrelse for Odense Havn have det siddende på sig? Jeg forventer, at bestyrelsen tager fuldt ansvar for proces og resultat – også over for dem, der bor ved siden af.

Bettina Eriksen blev valgt ind i Kerteminde Byråd for Venstre ved kommunalvalget i 2021. Få måneder senere skiftede hun til Liberal Alliance. Hun er i dag regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, men er stadig bosat i Kerteminde. Foto: Jens Jørn Fischer


