Kertemindedrengen Mads Martinussen optrådte i pinsen både i København og ved en ny mikrofestival på Midtfyn. Her fik han publikum til at skråle med på sin sang ”Lille Kerteminde”. Under kunstnernavnet September Kid fremførte han overbevisende sine hudløse ærlige sange om depression og misbrug. Sange, som han håber, kan hjælpe unge til at ikke falde i samme hul som ham
Mads Martinussen har nu i fem år været ude af sit misbrug, men han kan stadig nyde en kold fadøl uden at falde i hullet igen. Foto: Michael Rathje
– Jeg kommer til at snakke og synge rigtig meget om mig selv. Nu er I advaret.
Sådan lød de første ord fra September Kid, med det borgerlige navn Mads Martinussen, da han gik på scenen til den nye mikrofestival lørdag i pinsen.
Et halvt hundrede gæster blev ganske godt underholdt i en have i Sallingelunde omkring 10 kilometer vest for Ringe på Midtfyn. Her havde foreningen Akuja Kultur stablet deres første festival på benene under navnet ”Livsfuld”.
Og September Kid (som skal udtales på dansk – han synger jo på dansk) var i den grad fuld af liv. Med meget stærke personlige tekster og gode kompositioner, hvor publikum flere gange sang med på omkvædet, viste Mads Martinussen sit store talent frem.
Men det har ikke været nogen nem vej for kertemindedrengen at nå dertil, hvor han står nu.
Liv, der har været med til at arrangere Livsfuldfestivalen, er kæmpe fan af September Kid, og hun sprang op på scenen og sang med på nummeret “Selvlært”. Video: Michael Rathje
Allerede i 7. klasse begyndte han så småt at drikke alkohol. I efterskolen blev han introduceret til amfetamin. I gymnasiet fortsatte de vilde fester med druk og nu også med MDMA og kokain. Det resulterede i angstanfald og depression. Efter gymnasiet begyndte han at drikke hver dag, og han ”bestiller en taxa, og ta’r alene op til Fakta, for at købe mig en flaske”, som han synger om i sangen Selvlært. Han kom i behandling, men faldt i hullet igen.
September Kid har fået produceret denne meget fine musikvideo af nummeret “Selvlært”, hvor han synger: ”Jeg er selvlært alkoholiker, sortseer og komiker. Jeg er altid til grin, til jeg bli’r et dumt svin. Indtil ingen rigtig synes, at jeg ikke længere er sjov. Og jeg vågner næste morgen pissefuld og pisseflov”.
Først da Mads Martinussen var i slutningen af 20’erne fik han endelig en diagnose, der gav han en forklaring. Siden har han været på antidepressiv medicin og ugentlig gruppeterapi. Han er nu ude af sit misbrug og er i gang med at indspille et album i det legendariske Medley Studio.
– Mine tekster er meget personlige. Jeg føler, at det jeg har lært gennem tiden, og det med at deale med mine egne ting, at der er masser, masser af mennesker, som har det ligesom mig, som har en lignende historie, fortæller September Kid efter koncerten på Midtfyn.
Han har travlt, for han skal videre til næste job, som er i København, og han håber at hans tekster kan hjælpe unge, der er på vej ned i hullet.
– Der er rigtig mange unge mennesker, som er på vej den samme vej, som jeg gik. Jeg elsker at spille, og jeg elsker at synge, og så vil jeg gerne så godt som muligt fortælle min historie. Jeg vil gerne ud at spille på skoler og snakke om mit liv, fordi der var ikke nogen, der kunne nå ind til mig, dengang jeg var ung. Der var ikke nogen, der kunne sige til mig: Lad lige være med det der, lad lige være med de der med stoffer og alle de der ting der, det skal du holde dig fra. Og det er ikke fordi, jeg tror, at der nødvendigvis er nogen, der vil lytte til mig, men måske alligevel fordi jeg kommer fra et andet sted, hvor jeg har været igennem det helvede, og jeg ved, hvor destruktivt det er, siger Mads Martinussen.
Sagde ikke noget – gjorde ikke noget
Det er nu langt fra alle September Kids sange, der handler misbrug og afhængighed. I nummeret ”Gjorde ikke noget” tager han elegant fat i temaet om hjemløse og folk der tigger, og som man så ofte bare går forbi uden at sige noget og uden at gøre noget – det er jo bare deres egen skyld, er der mange der tænker. I sangens første tre vers hører man om, hvordan han går forbi hjemløse, syge og voldsofre uden at gøre eller sige noget. I sidste vers er det vendt på hovedet. Her er det ham, der har brug for hjælp, men ingen siger noget eller gør noget. Teksten tager udspring i en personlig oplevelse, Mads Martinussen havde i København.
– Jeg var til koncert, og jeg blev så fuld, at jeg blev smidt ud. Så vågnede jeg op i en busk, og jeg havde mistet min telefon og min pung. Jeg havde ingenting tilbage. Jeg var bare så fuld, og jeg skulle hjem fra København til Fyn, så jeg gik og bad folk om penge, og der var ikke nogen, der ville give mig noget. Uden billet hoppede jeg ind i toget alligevel. I toget prøvede jeg at spørge en pige, om hun ville låne mig sin telefon i bare to minutter. Men hun synes jo jeg var for meget, og hun var bange for mig, for det var jo ikke behageligt for hende, fortæller Mads Martinussen.
Pigen sagde ikke noget og gjorde ikke noget. Men Mads Martinussen kom dog alligevel hjem til Fyn med en oplevelse, der nu er blevet til en sang med en fin morale.
Publikum på festivalen Livsfuld på Midtfyn tog godt imod September Kids sang “Lille Kerteminde”. Video: Michael Rathje
Mit hjerte bor i Kerteminde
Ligesom Mads Martinussen synger ærligt om sit liv med sprut og stoffer, lægger han heller ikke skjul sin kærlighed til sin fødeby Kerteminde, der optræder i flere af sangene, ikke mindst i hyldestsangen ”Lille Kerteminde”. En sang, der burde være obligatorisk at synge til alle festlige begivenheder i Kerteminde.
Her kan du høre hele “Lille Kerteminde”, hvor September Kid blandt andet synger: ”Det er i lille Kerteminde mine venner de er fra. Det er i fjorden jeg om sommeren kan rense mine ar. Og her i lille Kerteminde vil jeg altid finde ro. Her i lille Kerteminde vil mit hjerte altid bo”
I Kerteminde er der særlig en person, som har betydet rigtig meget for Mads Martinussen. Det er musiklærer og tidligere guitarist i Malurt, Christian Arendt.
– Christian Arendt har været en kæmpe del af min opvækst. Han har betydet rigtig meget for mig. Han tog mig ind og sagde, at du kan et eller andet, og så gav han mig et par trommestikker. Det var det, jeg startede med. Når Christian Arendt holdt sine små koncerter rundt omkring, så var jeg blandt publikum. Og hvis der så var en trommeslager, der ikke var dukket op, så gik han op til mikrofonen og sagde: Mads, kom lige og hjælp, og så fik jeg lov at vise, hvad jeg kunne. Så jo, Christian Arendt, han er en dejlig mand, siger Mads Martinussen.
Nu er musikbranchen en svær størrelse, men med de talenter Mads Martinussen har for at skrive tekster og musik, og ikke mindst fremføre sine numre, så mangler han bare en smule held for at kunne slå igennem som en af Danmarks nye singer-songwriter.
