Stor modstand mod byggeriet på Odensevej ved borgermøde i aftes

0
2531

Hvis det står til de fremmødte til borgermødet i Kerteminde Idrætscenter i aftes, så ser byggeriet på Odensevej 15 ikke dagens lys i sin nuværende form. Til det var modstanden mod det markante byggeri, ifølge de fremmødte, for stor, for mange spørgsmål ubesvarede og processen for uigennemsigtig og udemokratisk

Img 4042

Der var mødt mange borgere og politikere op til borgermødet vedrørende byggeriet på Odensevej 15 frem i aftes. Foto: Peter Hougesen

”Hvem er det egentlig, der er borgmester her”? Ville Niels Erbo Andersen gerne vide.

Baggrunden for spørgsmålet var de udtalelser, som Kasper Ejsing Olesen kom med til fyens.dk i lørdags og som ifølge spørgeren betød at borgmesteren blandede sig i den demokratiske proces og dermed gik bygherre Jens Peter Henriksens ærinde.

Borgmesteren var der selv og kunne svare ret klart på spørgsmålet. Her løb arrangørerne, som var Kerteminde Kommunes administration, ind i en udfordring, der måske nok var til at forudse, men alligevel stjal billedet. Mange af spørgsmålene var af politisk karakter og det var ikke det, der var formålet med mødet. Formålet var at give de fremmødte et indblik i, hvor i processen man er, hvad der skal ske nu, og hvornår en eventuel beslutning bliver truffet. Der var således ikke lagt op til, at hverken Kasper Ejsing Olesen eller nogen af de andre fremmødte politikere, skulle komme med hverken forsvar af eller angreb på lokalplansforslag 295, som byggeriet på Odensevej 15 hedder i kommunalt regi.

De fremmødte fra administrationen i Kerteminde Kommune: Udviklingsdirektør, Claus Lade, chef for Erhverv og arbejdsmarked, Søren Ravn-Nielsen og planchef Jan Rødland, havde rigeligt at gøre med at svare på de faktuelle spørgsmål. Dem var der mange af.

En af de fremmødte, Torben Thisted, havde medbragt en tromme, for at illustrere at det at flytte boldbanen tre meter, ikke ville ændre en tøddel på den potentielle støj fra boldbanen til det kommende byggeri. Dermed mente han, at KB kunne komme i problemer, hvis kommende beboere i byggeriet, klagede over eventuelt støj fra KBs baner.  Da det samtidig kom frem, at det er den brandvej, der leder ind foran KBs klubhus, der bliver den vej, de kommende beboere skal køre ind ad, for at kunne parkere under det planlagte byggeri, kom der mange spørgsmål til den øgede trafik på Odensevej. Med to planlagte udvidelser syd for Søvangsparken og denne nye indkørsel, står Odensevej til at blive markant mere trafikeret, end tilfældet er i dag, var bekymringen.

I lokalplansforslaget står der også, at der kan komme op til 1.000 etagemeter erhverv. Der var ingen, der kunne svare klart på, hvad det var for en type erhverv, som man havde forestillet sig. ”Liberalt erhverv” var det, der kom tættest på at besvare spørgsmålet. Senere kom det frem, at der også kan komme nul erhverv i det kommende byggeri, så det hele i stedet bliver boliger.

Det var det, der frustrerede de fremmødte mest: Alle de ubesvarede spørgsmål. Arkitektens tegninger af bygningen er nemlig ikke nødvendigvis sådan, det kommer til at se ud. Der er ikke sikkert, der kommer erhverv, der forelå ingen konkrete planer for, hvilke foranstaltninger man vil lave, for at imødekomme den øgede trafik. Så hvad var det egentlig, man skulle forholde sig til?

Der kom dog nogle ret klare svar. De fleste af dem stod Kerteminde Boldklub for. Der har tilsyneladende floreret et rygte om, at bygherren Jens Peter Henriksen har betalt for KBs kunstgræsbane og at det er derfor, KB bakker op om projektet. Det rygte kunne næstformand i KB, Søren Eriksen, blankt afvise. Ligesom han kunne berette, at det var KB selv, der kontaktede Jens Peter Henriksen og ikke omvendt.

Mange af spørgsmålene var faktisk ikke spørgsmål. Det var holdninger til byggeriets omfang, højden og hvorvidt det passede til Kerteminde. Alle indlæg kom fra modstandere af projektet og mange af dem blev modtaget med klapsalver, der gjorde modstanden mod byggeriet og omfanget af det tydelig blandt de fremmødte. Der rendte både arrangører og de fremmødte bare ind i det problem, at det slet ikke er sikkert, det endelige byggeri kommer til at se ud, som det blev præsenteret i aftes. Hvordan det så kommer til at se ud, var der ingen, der kunne svare på. Der var dog bred enighed om, at Kerteminde Kommune havde tilladt en alt for stor bebyggelsesgrad på grunden, ligesom byggeriet, ifølge de fremmødte, stod til at blive alt for højt.

Det, der blev meget konkret, var de fremmødtes holdning til den proces, der har været i forbindelse med byggeriet indtil nu. Flere var af den opfattelse, at det eneste, der indtil nu har været at forholde sig til, var vedtagelsen af Kommuneplanen, der blev vedtaget i foråret 2022 og at der derfor ikke har været nogen, der har haft mulighed til at forholde sig til omfanget og anvendelsen af det foreslåede byggeri. Det er, imidlertid, en sandhed med modifikationer. På byrådsmødet 28. april 2022 under et lukket punkt, behandlede byrådet nemlig Jens Peter Henriksens købstilbud. Mindsteprisen var 420.000, og der blev budt 422.000. Sammen med købstilbuddet lå også en beskrivelse af, hvad det var man ville med det 1.200 m2 store område, som man dermed købte. Det lukkede punkt er for længst åbnet og er offentlig tilgængeligt på Kerteminde Kommunes hjemmeside. Du kan se det her.

Ikke desto mindre var det åbenlyst for enhver, der var til stede på borgermødet i aftes, at hvis det står til de fremmødte, så ser det foreslåede byggeri aldrig dagens lys.

Der kan indgives høringssvar til projektet frem til 19. oktober. Lokalplansforslaget kan vedtages, modificeres eller forkastes.