Kommunens nyeste Danmarksmester vandt med Brombær

0
1426

Julie og Brombær på podiets fornemste plads. (Privatfoto)

Julie Steffensen, der er træner i Hundestjernen i Munkebo, blev i september kåret som Danmarksmester i disciplinen Rally, med sin hund Brombær.

– Rally handler om lydighed, fortæller Julie Steffensen. – Man går en bane rundt og løser forskellige lydighedsopgaver undervejs. Hunden skal måske gå rundt om dig, springe, sidde eller lignende.

– Det er en meget positiv øvelse, for man roser meget hele tiden. Når man træner, falder der også en del godbidder af, men dog ikke til turneringer.

– Jeg ville da ønske, at mange flere oplevede, hvor positiv det er at træne med sin hund, siger Julie Steffensen. – Det er simpelthen så glade hunde, der kommer ud af det. Det er alle racer, som kan trænes, understreger hun.

Julie og Brombær med beviserne for Danmarksmesterskabet. (Privatfoto)

Julie Steffensen har stor erfaring med at træne hunde. Det har hun fra indsatsen som træner i Hundestjernen i Munkebo, hvor op mod 130 medlemmer går til træning med deres hunde. Julie Steffensen har været træner i Hundestjernen i 10 år.

En stolt Brombær. (privatfoto)

Danmarksmesterskabet vandt hun med hunden Brombær, men før den havde hun en anden hund, der også var godt trænet.

– Brombær er af racen Altdeutscher Mops, som ellers ikke er en race, der er oplagt netop til lydighedstræning.

– Nej det er rigtig. Det er, hvad man kan kalde en selskabshund, forklarer den nykårede Danmarksmester.

Som bevis på Danmarksmesterskabet, modtog Julie og Brombær en pokal og diplomer.