Kerteminde Kommune: Dansk demokrati eller en region i Rusland?  

12
4625
Img 3026

Peter Hougesen. Foto: Arkiv Svend Novrup

Leder af Peter Hougesen, 30/4-2023

Hemmelige afstemninger, luk munden på kritikere og opfind en ny sandhed med alle tænkelige midler. Det er normalt ikke noget, der er hverdag i Danmark, hvor vi hylder vores demokrati og den demokratiske proces. Hvor gennemsigtighed i de folkevalgtes beslutninger tilstræbes, og hvor det er tilladt at være uenig. Fjernvarmesagen i Kerteminde Kommune er imidlertid et eksempel på det stik modsatte

”Det kan jeg ikke sige noget om, fordi det blev debatteret på et lukket punkt, fordi det ikke fremgår af dagsordenen, fordi det var et lukket punkt på et bestyrelsesmøde af konkurrencehensyn, eller fordi jeg er løbet tør for andre argumenter, og jeg synes, du er irriterende”. Som chefredaktør på et lille lokalt medie, hvor jeg har forsøgt at sætte mig godt ind i fjernvarmesagen, er ovenstående de primære argumenter, jeg er blevet mødt med, når politikere og aktører klapper i.

Beslutningen om, hvorvidt man skal etablere sin egen decentrale fjernvarmeforsyning i Kerteminde Kommune, forsætte med at købe fjernvarme hos Fjernvarme Fyn eller fusionere med Fjernvarme Fyn, er gentagne gange fra politisk hold blevet beskrevet som ”Vi ønsker en åben proces om det her”, ”Vi skal kunne træffe beslutning på et oplyst grundlag” eller ”Det er vigtigt, vi får svar på alle vores spørgsmål”. Der er bare et problem: Alle ovennævnte postulater er i strid med de faktiske forhold.

Der er ikke, og har på intet tidspunkt været, en åben proces. Der er ikke et oplyst grundlag. Der er ikke kommet svar på alles spørgsmål. Så langt fra.

For syv måneder siden blev byrådet orienteret om Kerteminde Forsynings fremskredne planer om at etablere egen varmeforsyning, hvad der for mange medlemmer var overraskende. Det fik flere medlemmer af byrådet til at stille spørgsmål til, om man nu var helt sikker på, det var var god idé. Det fik også et medlem af bestyrelsen, der har indgående kendskab til netop forsyningsbranchen, varmeforsyningsloven og bestyrelsesansvar til at være så bekymret, hun sendte en fortrolig mail til repræsentanterne for ejerne af Kerteminde Forsyning, hvor hun udover at give udtryk for sin bekymring også stillede fem relevante spørgsmål. Herunder om bestyrelsesformanden for Kerteminde Forsyning, Hans Luunbjerg, der selv producerer energi, kunne være inhabil, om beregningerne, der lå til grund for beslutningen, overholdt lovgivningen og om bestyrelsen i Kerteminde Forsyning kunne træffe væsentlige beslutninger om at blive el-selskab og opføre solcelleparker uden ejerne, Kerteminde Kommune, havde godkendt det, som der står i ejerskabsstrategien, de skal.

Siden da er intet sket. Der er forsat ikke kommet svar på spørgsmålene. Der er ikke fremlagt beregninger, der kan tryktestes ved eksperter, der rent faktisk ved noget om det. Der er ikke bestilt en juridisk vurdering af, om bestyrelsen har handlet i strid med loven eller ejerskabsstrategien.

Der er vedtaget nogle procesplaner for det videre forløb. Bestyrelsesformandens habilitet blev klaret på få timer af et advokatfirma, der lavede en advokatvurdering ud fra de oplysninger, de havde fået tilsendt af Kerteminde Forsyning selv. Det bekymrede bestyrelsesmedlem skulle derefter bringes til tavshed med alle tænkelige midler. Hun havde været illoyal overfor formanden. Hun havde brudt sin tavshedspligt, fordi hun var gået i offentligheden og man havde mistet tilliden til hende.

Hvorfor er man illoyal, fordi man spørger om forudsætningerne for en investering til en halv milliard af skatteborgernes penge nu også er korrekte? Det ville jeg, som skatteborger, faktisk gerne været ret sikker på.

Hvordan er en fortrolig mail til den øverste ledelse af ejerkredsen af et 100% kommunalt ejet selskab at gå til offentligheden? Mailen kom i medierne via en anmodning om aktindsigt, hvor mailen gik fra fortrolig til offentlig. En professor i selskabsret mener heller ikke, der er det mindste at udsætte på Bettina Eriksens ageren i denne sag

Hvordan kan det være, man mister tilliden til en, der stiller uddybende spørgsmål til en så markant investering, som skatteborgerne i Kerteminde Kommune risikerer at hænge på ekstraregningen for, hvis man har regnet så forkert, som hun frygter?

På et økonomiudvalgsmøde, hvor punktet slet ikke fremgik af dagsordenen, blev det så debatteret, hvorvidt man skulle anbefale bestyrelsen i Kerteminde Forsyning at indlede en advokatvurdering af det pågældende medlem af bestyrelsen. Det var borgmester, Kasper Ejsing Olesens forslag. For fem måneder siden blev bestyrelsesmedlemmet på et møde med netop borgmester, chefjurist og kommunaldirektør, ifølge hende selv, bekræftet i, hendes bekymringer var reelle og velbegrundede. Her fem måneder senere, finder borgmesteren det så passende at debattere, hvorvidt en lille lukket kreds af politikere, skal anbefale bestyrelsen i Kerteminde Forsyning at indlede en advokatvurdering af det bestyrelsesmedlem, der har stillet væsentlige spørgsmål på skatteborgernes vegne i en fortrolig mail.

Armslængdeprincip? Nej. Kun hvis det lige passer os at bruge det. Kommunen skal ikke forklare os, hvad de vil have os til at gøre, medmindre det er noget, vi gerne vil.

Demokrati? Nej overhovedet ikke. Fire ud af ni medlemmer af Økonomiudvalget (Klavs Norup Lauridsen, Jesper Schmidt-Nielsen, Malte Jäger og Kristian Hald) var imod en advokatvurdering. De fire medlemmer, der angiveligt var for, repræsenterer samlet set fire mandater i byrådet. Jens Gantriis, Heino Salling, Alex Haurand og Terje Pedersen. Så er der kommunens største parti: Socialdemokratiet. Partiets repræsentant i Økonomiudvalget, Kristian Hald, var imod. Borgmesteren må så have været for sit eget forslag, da der ellers ikke ville have været flertal blandt de ni mennesker i Økonomiudvalget. I stedet for at sikre sig, der rent faktisk var et demokratisk flertal for denne markante beslutning, skulle det gå stærkt. På den måde kunne Heino Salling som medlem af bestyrelsen i Kerteminde Forsyning, tage Økonomiudvalgets mindst mulige flertal som en opbakning med hjem til bestyrelsen i Kerteminde Forsyning. Dem, der er sure på Bettina Eriksen. Det meddelte både Heino Salling og borgmester Kasper Ejsing Olesen bestyrelsesmedlem i Kerteminde Forsyning, Bettina Eriksen i telefonen efter Økonomiudvalgsmødet.

Heldigvis for bestyrelsen i Kerteminde Forsyning passede det så flot sammen, den kunne nå at holde et bestyrelsesmøde, hvor den kunne vedtage at indlede en advokatvurdering af Bettina Eriksen to dage før, der var byrådsmøde. Det var bekvemt. Det viste sig nemlig, der ikke var flertal i byrådet, for at bestyrelsen skulle lave denne advokatvurdering. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for Bettina Eriksen. Efter at have følt, hun har været udsat for en hetz de seneste fem måneder, fordi hun havde sendt en fortrolig mail til borgmesteren og den øverste ledelse i Kerteminde Kommune, hvor hun – på skatteborgernes vegne – udtrykte bekymring for en investering, der rækker generationer ud i fremtiden, nu også skete i overensstemmelse med lovgivning og ejerskabsstrategi, måtte hun på sine døtres vegne kaste håndklædet i ringen og meddele et paralyseret byråd, hun ikke ønskede at fortsætte som bestyrelsesmedlem i Kerteminde Forsyning. Dagen efter byrådsmødet fik hun så beskeden om, den resterende bestyrelse i Kerteminde Forsyning havde besluttet at indlede en advokatvurdering mod hende. En beslutning, der altså ikke var flertal for i byrådet.

Men så laver man jo bare bestyrelsen i Kerteminde Forsynings beslutning om at indlede den advokatvurdering om, når der nu ikke er flertal for den?

Nej da – er du tosset? Vi må da ikke blande os i, hvad bestyrelsen i Kerteminde Forsyning laver. Der er armslængdeprincip og alt muligt.

Hvis ikke jeg vidste, ovenstående er det, der er sket i Kerteminde Kommune den seneste tid, så ville jeg gætte på forløbet var fra en sagsbehandling fra en by i Rusland. Det er vist det, Malte Jäger har døbt en ”Kerteminde Special”.

Det spørgsmål, der jo egentlig skal stilles i denne sag, er: Hvem er det egentlig, der bestemmer i Kerteminde Kommune? Er det de mennesker, vælgerne har valgt ind i byrådet, eller er det en sluttet kreds af magtfulde mænd, der kan være bundet sammen af økonomiske interesser, skyldige politiske tjenester fra fortiden eller personlige venskaber?

Det vil jeg som chefredaktør på et lille lokalt medie gerne have et svar på. På skatteborgens og på vælgernes vegne. Jeg vil også gerne have et offentligt svar – fra nogen, der rent faktisk ved noget om det – på Bettina Eriksens spørgsmål fra hendes bekymringsmail. Det er vel ikke helt ligegyldigt om bestyrelsen i Kerteminde Forsyning har ageret i strid med loven? Eller også er det netop helt ligegyldigt og så er demokratiet i Kerteminde Kommune de facto sat ud af spil, og parallellerne til Rusland står igen lysende klare.

For et par måneder siden vandt vi på KJ Avis en pris for at være offentlighedens vagthund. Desværre fulgte der ingen penge med, så vi er fortsat fattige. Jeg kan dog garantere, vi kommer til at forfølge denne sag med alle de ressourcer, vi på nogen mulig måde kan mønstre.