Kære politikere: I bruger i hvert fald 90 millioner for meget hvert år

1
2790
Kerteminde Fra Det Gamle Vandtårn (45)

Der bliver brugt mere end 90 millioner mere i Kerteminde Kommune hvert år, end der i gennemsnit gør i tre sammenlignelige kommuner. Foto: Arkiv Emil Andresen

Det er undsluppet de færrestes opmærksomhed, det ikke går ret godt med økonomien i Kerteminde Kommune. Derfor har KJ Avis sat sig for at finde ud af, hvor galt det er fat. Samt at finde misforholdene mellem de politiske ønsker og de faktuelle forhold. Derfor er det følgende en opsummering af, hvad der er besluttet, sagt og skrevet af politikerne det seneste år, holdt op imod den virkelighed, vi alle sammen befinder os i.

Riget fattes penge. Derfor har borgmesteren opfordret alle til at hjælpe til. Budgetseminaret 3. maj får derfor deltagelse af en række personer, der normalt ikke er med. Ledere i kommunen, chefredaktør for NB-Økonomi, Arne Ullum, som formidler – ja selv os medier er inviteret. Dette skriv kan derfor bruges til enten at forsøge at forstå, hvordan det er gået så galt og hvad det reelt kræver at løse det, som en slags inspiration til det kommende budgetseminar eller som fyld i papirkurven.

Der er fire hovedområder, der fylder meget i Kerteminde Kommunes budget: Udgifter til ældre, udgifter til daginstitutioner, udgifter til skole samt udgifter til administration og ledelse.

Hvis vi tager de fire punkter i den nævnte rækkefølge:

Kerteminde Kommunes udgifter til ældre er steget kraftigt de senere år. Fra at have brugt 40.220,- per ældre per år i 2019 brugte Kerteminde Kommune i 2021 46.832,- per ældre per år. Hvis vi sammenligner det tal med sammenlignelige kommuner, så er det markant højere. Assens brugte 38.455, Middelfart brugte 41.570 og Nordfyns brugte 39.665. Altså brugte de tre kommuner i gennemsnit 39.896,- per ældre per år. Dermed bruger Kerteminde Kommune altså 6.936 kroner mere per ældre per år, end gennemsnittet af de tre andre kommuner.

Da der var 5616 ældre personer over 67 år i Kerteminde Kommune i 2021, svarer det til, Kerteminde Kommune har et merforbrug på 38,9 millioner kroner, end de tre sammenlignelige kommuner ville have haft.

Udgifter til dagtilbud per 0-13 årig: Kerteminde: 45.578, Assens: 40.633, Middelfart: 40.433, Nordfyns: 39.305. Gennemsnit af de tre: 40.123 kroner. Altså bruger Kerteminde Kommune 5.455 kroner mere per ung, end de tre andre kommuner i gennemsnit. Da Kerteminde Kommune havde 3.360 børn i alderen 0-13 i 2021, brugte Kerteminde Kommune altså 18,3 millioner kroner mere på børn i dagtilbud, end de tre andre kommuner gjorde i gennemsnit.

Udgifter per barn i skole: Kerteminde: 75.311, Assens: 69.615, Middelfart: 67.680, Nordfyns: 71.804. Gennemsnit: 69.700 kroner. Kerteminde Kommune bruger altså 5.611 kroner mere per elev mellem 6-16 år i skole, end de tre andre kommuner gør i gennemsnit. Kerteminde Kommune havde 2.904 børn i alderen 6-16 år i 2021. Det svarer derfor til en merudgift på 16,3 millioner kroner.

Antal årsværk i ledelse og administration per 1.000 borgere: Kerteminde 15,5, Assens 13,8, Middelfart 14,5, Nordfyn 13,5. Gennemsnit: 13,9. Kerteminde bruger altså 1,6 årsværk mere per 1000 indbyggere, end de tre sammenlignelige kommuner gør i gennemsnit. Det svarer til 38,4 årsværk. Hvis vi forsigtigt sætter et årsværk til 500.000 løber det op i 19,2 millioner kroner.

Samlet set bruger Kerteminde Kommune altså: 38,9 millioner mere om året på ældre, 18,3 millioner mere om året på dagtilbud. 16,3 millioner mere om året på skole og 19,2 millioner mere om året på ledelse og administration. Dermed har Kerteminde Kommune en 92,7 millioner kroner større udgift om året, end Assens, Middelfart og Nordfyns kommuner har i gennemsnit på de samme fire områder.

Fælles for de fire hovedområder: Ældre, Dagtilbud, Skole og ledelse/administration i Kerteminde Kommune, er, udgifterne på alle fire områder er steget markant i årerne 2018-2021.

(Lederen fortsætter under faktaboksen…)

Img 3026

Peter Hougesen er chefredaktør på Kjerteminde Avis. Foto: KJ Avis

METODE

Vi har fundet de enkelte kommuners udgifter på Indenrigs,- og Sundhedsministeriets hjemmeside over de kommunale nøgletal.

Det er de enkelte kommuner, der har pligt til at indberette tallene til Indenrigs,- og Sundhedsministeriet. Andelen af befolkningen i de forskellige aldersgrupper, der er anvendt. 67+, 0-13 og 6-16, kommer alle fra samme databank på Indenrigs,- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Vi har brugt 2021-tal, fordi 2022 for flere kommuners vedkommende ikke er færdige. Derfor vurderede vi, den statistiske usikkerhed ved at bruge 2022 tal, ville være for stor.

Der kan være en marginal forskel på, hvordan de enkelte kommuner konterer eksempelvis administration og ledelse. Der anvender kommunerne en konto, der hedder konto 6. Der kan være stillinger, der er konteret der, der lige så godt kunne have været konteret et andet sted. Da Kerteminde Kommunes tal er holdt op imod gennemsnittet fra tre andre kommuner, har vi dog vurderet, det vil være usandsynligt, Kerteminde Kommunes tal skulle afvige signifikant fra alle de andre tre kommuners.

Den førte politik kontra de faktiske forhold

Der har gennem de sidste år været et politisk ønske om, der blev brugt mindre tid på ledelse og administration på det, der kaldes de decentrale enheder. Altså eksempelvis plejehjem, skoler og daginstitutioner. Det ønske er ikke blevet efterkommet. Tværtimod er de decentrale enheders forbrug af timer på administration og ledelse også steget. Det kan du læse om her.

Det har også været et politisk ønske, der skal være en skoleleder på hver skole og ikke, som i andre kommuner, en skoleleder, der er leder for mere end en skole. Det betyder, alt andet lige, Kerteminde Kommune bruger flere penge på den post, fordi der er et politisk ønske om det.

Derudover har Kerteminde Kommune valgt at opdele antallet af elever i skoleklasserne anderledes end andre kommuner. Det er også en politisk beslutning, da man mener, det er en investering i de unge mennesker og medvirkende årsag til, Kerteminde Kommunes skoler scorer højt i forhold til det nationale gennemsnit. Den politiske beslutning vil også betyde en merudgift til Kerteminde Kommune i forhold til andre kommuner.

Der har været meget politisk debat om, hvorvidt ledelse og administrations-posten skulle slankes. Det er, indtil videre, ikke sket. Det er også et udtalt politisk ønske, at der ikke må slankes i byggesagsafdelingen, fordi Kerteminde Kommune gerne vil score højere, end den sidsteplads det blev til, da Dansk Industris måling for kommunernes erhvervsvenlighed blev offentliggjort sidste år.

Kommunaldirektør, Inger Marie Vynne har indført et midlertidigt ansættelsesstop. Hvor stor effekt det får på både den førte politik og udgifterne, er fortsat svært at spå om.

Spørgsmålene er så:

Har Kerteminde Kommune råd til at føre den politik, politikerne ønsker?

Forsøger politikerne i Kerteminde Kommune at lappe to åbne benbrud sammen med fire små hæfteplastre?

Vi kan allerede nu konstatere, der mangler seks millioner kroner i Plan,- og Teknikudvalgets budget. Hvilke andre udvalg skal finde de penge?

Budgetforliget sidste år hænger lige præcis sammen, under forudsætning af at sygefraværet falder markant. Det er der, indtil videre, intet der tyder på, er tilfældet. Tværtimod er sygefraværet stærkt stigende.

Selv hvis man traf en politisk beslutning om at der – her og nu – skulle afskediges 20 lærere, 20 pædagoger, 20 mellemledere og 20 plejehjemsansatte, så ville de økonomiske gevinster af selv en så markant og brutal politisk beslutning, ikke slå igennem med ret stor effekt i 2023, fordi de ansatte naturligvis har et opsigelsesvarsel, der skal overholdes og dermed fortsat være en lønudgift i langt størstedelen af 2023.

Så kære politikere: Hvad har I tænkt jer at gøre?