Intet er som det plejer

0
925
Bøgebjerg Naturbørnehave 1.jpg Gamle Plastickasser

Foto: Susanne Krøyer

Et coronatraume for børn og voksne

Min datter på snart fem år græd sig nærmest i søvn i går aftes. Det eneste der kunne få hendes gråd til at stoppe var da hun så, at hendes mor også græd. Mine tårer dryppede ned på hendes næse, og med dette for hende overraskelsens moment, og min overgivelse til hvad jeg følte i netop de minutter, kunne vi grine af det og lave sjov igen.

Forud var gået endnu en dag hvor vi forsøgte at lade som om alt er som det plejer, ligesom det har været den sidste måneds tid hvor hun ikke har været i børnehave. Børnehaven havde sendt en liste over hvad vi kan møde mandag i næste uge, hvor den åbner igen, med flere håndvaske, farvel til forældre i døråbningen, ingen leg på tværs af stuerne. En god og grundig planlægning fra børnehavens side af.
Men vi skulle også se Sundhedsstyrelsens video i forhold til hvordan vi kommer i børnehave igen sammen med vores barn, stod der. Så det gjorde vi selvfølgelig.
I tegnefilmen fik vi fortalt, at vi skal gemme os for corona så den ikke finder os. Men hurra, børnehaven åbner igen. Bare ikke som vi kender den. Noget vil være anderledes, og er der noget, jeg som mor har lært, så er det at børn bare gerne vil have, at alt er som det plejer. Min datter modsætter sig ret ofte når jeg byder hende noget anderledes, for velkendt er trygt og godt for så lille en størrelse.
Videoen siger også, at mor og far skal sige farvel ved indgangen og altså heller ikke som vi plejer. Børnene skal sidde med afstand når de spiser, og det bliver ikke muligt at lege med dem de plejer – heller ikke uden for børnehaven. Får du det dårligt i børnehaven skal du sige det til en voksen. Hold afstand og du må ikke kramme. Det hele serveret på under to minutter: INTET ER SOM DET PLEJER! I videoen siger barnestemmen, at hun håber vi kan huske det alt sammen.

I en måned har min mand og jeg nu skiftedes til at have dårlig samvittighed over ikke at kunne arbejde den tid vi er ansat til at arbejde i. Vi er så heldige at have kunnet beholde vores job begge to. Men intet er som det plejer, og imens vi arbejder med den ene hånd finder vi nogenlunde fornuftige ting på Ipad’en til vores datter, imens vi når telefonen ikke ringer leger med Playmobil og Lego nede på gulvet. For eftersom intet er som det plejer kan vores forældre heller ikke træde til og passe barnebarnet, som de plejer. De er nemlig blevet gode til at gemme sig for corona. Ligesom vi er blevet bedre til at gemme vores dårlige samvittighed overfor både arbejdsgiver og overfor det barn vi forsøger at hjemmepasse på bedste vis – uden at hun må se sine kammerater.

Hvad kommer alt det her til at betyde for os. Vi er ikke i krig, selvom coronasituationen nogle steder i verden minder om det, så er det ikke den tilstand vi er i i Danmark. Men meget er ikke som det plejer, og jeg må indrømme at have nydt den måned, hvor jeg igen har kunnet se min datter vokse dag for dag foran mine øjne, ligesom da jeg var på barsel. Men det er heller ikke uproblematisk at skulle vende tilbage fra denne tilstand. Mest for min datter.

Få timer efter vi havde set coronavideoen fra Sundhedsstyrelsen og fem minutter efter min datter ramte sengen trygt imellem mor og far gik hun i opløsning. Hun ville ikke i børnehave, hun ville bare være hos mor. Hun ville ikke afleveres i døren, hikstede hun: – Jeg vil bare have det bliver som det plejer. Og her fandt vi svaret på gråden – udsigten til, at intet bliver som det plejer.

Her til morgen var “alt som det plejede”, i forhold til nyere tid, igen. Børnehaven venter forude, og jeg ved, at de ansatte gør et kæmpe stykke arbejde for, at alt skal kunne føles trygt og godt på matriklen.

Men hvad der foregår inde i et lille barns hoved kan vi ikke se, og derfor bør vi være ekstra varsomme med information målrettet dem, og i stedet forsøge at lægge ansvaret over på os, som kan bære det, nemlig de voksne. Sundhedsstyrelsens video er ikke pædagogisk nok, og måske man skulle have overladt denne del til nogle professionelle som hos DRs Ramasjang, der til dagligt arbejder med børneprogrammer.
Hjælp os, til at hjælpe de små, men på en god og børnevenlig måde.

Rikke Mohr Jørgensen
Mor til børnehavebarn
5370 Mesinge