Erfaren fortæller starter nyt initiativ i Langeskov

1
1417
Jens Peter Madsen

Jens Peter Madsen fortæller et eventyr til Fortællergruppen Langeskov og Omegn. Foto: Benjamin Absalonsen

I Langeskov har en fortællerlysten gruppe slået sig sammen om deres fælles kærlighed til den mundtlige historiefortælling. Jens Peter Madsen, der er manden bag Spoken Word Festival, har taget initiativet

De værste regndråber børstes af det fugtige overtøj, der hænges på bøjlerækken i entréen. Salen på Kvistgaard nær Langeskov, der førhen fungerede som kostald, er omdannet til en moderne festsal, der til daglig danner ramme om arrangementer i forskellige afskygninger. Kun de brune træbjælker i loftet minder en om, at man befinder sig på firlænget bondegård. Ved baren ud til køkkenet i salens midtpunkt, bliver en lille kreds større i takt med, at flere træder ind ad døren. Snakken går, og duften af friskbrygget kaffe og lune boller begynder at dominerer rummet.

De fremmødte er samlet, fordi de alle har en fælles kærlighed til historiefortælling. 72 årige Jens Peter Madsen, der er ved af afklæde sig sin brune tweedjakke og sekspence, har mange års erfaring, når det kommer til den mundtlige historiefortælling. Han er initiativtager til Langeskovs nye fortæller gruppe, og med hjælp i form af værtskab fra fortælleentusiasten Pernille Kvistgaard Kamuk, er en fortælleglade 7-mandsgruppe nu samlet på den lunefulde gård denne regnfulde torsdag.

En garvet fortæller

Jens Peter Madsen er en frontfigur i det fynske fortællermiljø. For 25 år siden var han med til at stifte Odense Fortællekreds, og har i mange år arbejdet professionelt med historiefortælling gennem kurser, foredrag og optrædener. I 2012 blev han kåret som årets fynbo, da han tog initiativ til Spoken Word festival, der årligt løber af stablen i Odense.

Ved et veldækket bord tager de fremmødte plads. Imens skeer klinger i kaffekopper, og service skratter over tallerkner, bliver dagens program igennem. I dag vil fire fremføre en fortælling.

Fortællerne, der spænder bredt aldersmæssigt, har vidt forskellige måder at gå til historier. Nogle har gennem deres virke som pædagoger og lærere leget med historiefortælling. Andres inspiration til at fortælle tager udgangspunkt i deres stamtræ, hvor historier fra generationer tilbage vækkes til live gennem gamle breve. En deltager er her for at lytte. For at tilbagekalde sig den tryghed, hun i sin barndom havde, når der blev fortalt historier.

Første fortæller trækker den grønpolstrede stol ud og rejser sig. Nu høres kun sekundviseren fra det store vægur.

Spritnyt initiativ

Langeskov Fortællegruppe og Omegn er et helt nyudklækket projekt. Faktisk er det kun anden gang, at den fortællerlystne gruppe ser hinanden i øjnene. Jens Peter Madsen, der er involveret i Bibliotekets Venner i Langeskov, oplevede at der til begivenheder på biblioteket var efterspørgsel på fortællearrangementer.

– Jeg har fortalt på biblioteket nogle gange, og der har der været stor interesse for det. Så var der nogle, der spurgte om, hvordan man kommer i gang. Så kom ideen til at danne en fortællegruppe, fortæller Jens Peter Madsen

Fodret med fortællinger

Efter endt fortælling gives der på feedback på runde.

Barndomserindringer fra New Castle, kontrastfyldt krigsfortælling om et barn på egen hånd og en ung piges rejse med damperen mod Amerika er nogle af fortællingerne, der i dag lægges øre til. Afslutningsvis runder Jens Peter Madsen af med et eventyr, som er en slags hybrid mellem Rødhætte og De Tre Små Grise. En dyb og rolig stemme slår fortællingen an. Karakterer introduceres med hver deres stemme. Tonering og tempo skrues op og ned alt efter historiens temperament. Fortælleren ser skiftevis forsamlingen i øjnene.

Jens Peters kærlighed til historiefortælling kan dateres helt tilbage til hans tidlige barndom. Farmoren, som var forskolelærerinde, som det hed den gang, var meget skrap. Han var sågar en anelse bange for hende. Men når først hun begyndte at fortælle, var han hensat.

– Hun kunne fortælle bibelhistorier, danmarkshistorie og HC Andersen-eventyr sådan lige ud af hovedet uden nogen bog, fortæller han.

Bedstemoren var også altid garant for en sang eller et eventyr, når man sad på hendes skød.

’’Hvad er det han har gang i?’’

Da Jens Peter Madsen selv blev lærer, opdagede han, at han kunne huske mange af de historier, han blev fodret med af sin farmor og bedstemor, da han var barn. Under et forløb om eventyr erfarede han, at eleverne ikke gav meget for aktantmodeller og de kedelige eventyr, han diskede op med i undervisningen. Så han begyndte at genfortælle de historier og eventyr, han kendte så godt fra sin egen barndom.

– Så begyndte jeg jo at opdage, at rødderne med ringe i næsen og læben, og med kasketten trukket ned over øjnene, begyndte at skubbe kasketten op for at se ’hov, hvad er det han har gang i?’, fortæller Jens Peter.

– Jeg opdagede, at fortællinger, de bor i kroppen på mig, fortsætter han.

Siden da har Jens Peter Madsen fortalt historier i det offentlige rum.

Efter endt fortællesession bliver der hevet kalendre op af tasker og lommer. Fingerspidser fugtes, før de bladrer frem og tilbage – for gruppen skal finde en dag inden for 4 uger, hvor flest muligt kan deltage.

Torsdag den 11. maj kl. 10:30 mødes fortællergruppen igen på Kvistgaard som ligger på Langeskovvej 31.

Alle der har selv den mindste fortæller gemt i sig er mere end velkomne.